 |
|
Bred aftale om styrkelse af folkeskolenUndervisningsministeriet24/01-2006 Regeringen og de øvrige forligspartier bag folkeskoleloven (Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti) har netop indgået en aftale om en styrkelse af folkeskolen. Aftalen indebærer - ny formålsparagraf for folkeskolen - flere timer i dansk og historie - hver skoleelev får en elevplan - offentliggørelse af de samlede landsresultater af test i form af en national præstationsprofil - præcisering af det kommunale ansvar - oprettelse af et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Undervisningsminister Bertel Haarder er tilfreds med den nye aftale, der er en udmøntning af regeringsgrundlaget. ”Vi fortsætter kursen mod en stærkere evalueringskultur i skolen, og jeg er glad for, at der er bred politisk opbakning bag. Det bliver tydeligt, hvem der har ansvaret for skolens udvikling, og de enkelte kommuner får en række redskaber til at sikre en forbedring af det faglige niveau”, siger Bertel Haarder. Ny formålsparagraf Partierne er enige om udkast til en ny formålsparagraf. Forslaget i sin helhed: ”§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der 1) forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, 2) gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, 3) giver dem forståelse for andre lande og kulturer, 4) bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og 5) fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” Ekstra timer i dansk og historie Flere timer vil styrke fagligheden i dansk og historie. Det sker for at forbedre mulighederne for at opfange for eksempel læsevanskeligheder i tide og derved kunne planlægge en undervisning, der styrker den enkelte elevs læsefærdigheder. Med styrkelsen af historieundervisningen er det hensigten at give alle elever et solidt kendskab til historie og den danske kulturarv. For historie vil der blive indført et minimumstimetal for 4. til 6. klassetrin, og det gældende minimumstimetal for dansk for 1. til 3. klassetrin vil blive hævet. Elevplaner Hver elev skal fremover have en elevplan, som indeholder oplysninger om resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning herpå. Elevplanen skal danne grundlag for skolens samarbejde med forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Elevplanen bygger på de oplysninger, læreren allerede i dag er forpligtet til at tilvejebringe som led i evalueringen. Evalueringen omfatter allerede i dag alle aspekter af undervisningen, herunder andre aspekter end det faglige. Elevplanen skal udleveres til forældrene. Landsresultater af test (national præstationsprofil) I forlængelse af det allerede fremsatte lovforslag om styrket evaluering og anvendelse af nationale test er det aftalt, at der hvert år skal ske en offentliggørelse af de samlede landsresultater af test. Testresultater for de enkelte kommuner og skoler skal ikke offentliggøres. Der udarbejdes en national præstationsprofil, der skal vise, hvordan eleverne på landsplan – i de forskellige fag og på de forskellige klassetrin – klarer sig. Kommunerne og skolerne får et værktøj, der kan bruges i den løbende evaluering, sådan at aktørerne kan se, hvordan elevernes testresultater er sammenlignet med det samlede landsresultat. Præcisering af det kommunale ansvar For at tydeliggøre det kommunale ansvar for folkeskolen skal den enkelte kommunalbestyrelse udarbejde en årlig kvalitetsrapport, som skal indeholde en status for kommunens skolevæsen. Rapporten skal blandt andet vurdere skolernes faglige niveau i forhold til resultaterne fra de obligatoriske nationale test samt skolernes evalueringspraksis. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at genoprette kvaliteten på den pågældende skole. Undervisningsministeren vil følge og vurdere udviklingen i kvaliteten i folkeskolen og kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet. ”Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt at gribe ind. Det bedste værn mod øget central styring er en stærk, lokal ledelse. Men vi har kunnet se, at der er behov for en præcisering af ansvaret og for, at der fra nationalt niveau vejledes mere om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling rettet mod kommunerne”, siger Bertel Haarder. Etablering af Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen Der oprettes et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Rådets opgave bliver at følge og vurdere folkeskolen og ungdomsskolens faglige niveau, den pædagogiske udvikling, elevernes udbytte af undervisningen, skolens evne til at nedbryde elevers negative sociale arv samt skolens evne til øget integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Rådet ledes af et formandskab på tre til fem personer, der skal repræsentere en særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen. Rådets øvrige medlemmer vil være repræsentanter for folkeskolens umiddelbare interessenter, repræsentanter for ungdomsskoleområdet, uddannelsesråd for ungdomsuddannelse med videre. Rådet understøttes af en ny statslig styrelse for evaluering og kvalitetsudvikling af grundskolen. |
|
|
||||||||||||
 |
|
|
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |
