IBM og Nokia fører mobilitet ind i erhvervsvirksomheder

Nokia

24/02-2004

3GSM, Cannes, den 23. februar 2004 – Nokia og IBM etablerer en stærkere relation mellem IT- og kommunikationsbranchen, idet de to selskaber i dag meddelte at de i samarbejde vil udbyde mobile løsninger, der muliggør bedre mobilitet i arbejdsstyrken.

Kombinationen af Nokias Communicator-platform og IBMs mobile software giver mulighed for øget funktionalitet. Instant messaging, øget personlig produktivitet, fjernopkobling samt fremragende brugereoplevelse i virksomhedsapplikationer bliver nu tilgængelige for mobile medarbejdere verdenen over.

Løsningerne er indledningsvis rettet mod medicinalindustrien, forsikringsbranchen og den offentlige sektor. Nogle af de første virksomheder til at implementere løsningerne er Pfizer, Ricoh og Daimler Chrysler.Det giver eksempelvis mobile medarbejdere og salgskonsulenter adgang til kundeordrer og salgsmanualer fra deres virksomhedsserver via Nokia Communicators. Det skaber grundlag for hurtigere og mere effektiv service, og reducerer derved virksomhedens salgs- og serviceomkostninger.

Løsningerne er bygget på et mix af IBMs softwareprodukter, optimeret til Nokias Communicator-platform, der er baseret på Symbian Operating System. Løsningerne omfatter WebSphere Everyplace Access Client, WebSphere Everyplace Connection Manager Client, WebSphere Micro Environment, IBM Tivoli for Lotus Sametime Instant Messaging Client til Nokia Communicator. Løsningerne gør det muligt at have forbindese til et bredt udvalg af erhvervsmæssige backend-systemer, hvilket betyder, at brugerne kan opretholde en ubrudt forbindelse til vigtig information. Derved får virksomheder og serviceudbydere mulighed for sikkert at udvide med en ny klasse af højkvalitets-applikationer og services til de mobile brugere. IBM Global Services vil udbyde systemintegrations-services til disse løsninger.

“IBM vil understøtte et udvalg af enheder – på flere operativsystemer. Symbian OS viser sig at være en robust forretningsplatform til udrulning af enheder til erhvervsbrug,” siger Gary Cohen, General Manager, IBM Pervasive Computing Division. “Dagens offentliggørelse i samarbejde med Nokia understreger ikke alene vigtigheden af Java på løsnings-arenaen, det viser også den betydning virksomheder tillægger trådløs teknologi som et middel til at opnå udvidet adgang til deres virksomhedsapplikationer og infrastruktur.”

Nokia og IBM har sammen udviklet det omfattende Java ™ univers for virksomheds-mobiliteten, der inkluderer J2ME MIDP 2.0 og CDC Personal Profile 1.0 og adskillige andre mobile og trådløse Java APIs. IBM WebSphere Micro Environment til Symbian OS vil skabe et J2ME Personal Profile runtime system i den nye Nokia 9500 Communicator. Det muliggør middleware integration og udvidelsen af erhvervsløsninger i det mobile rum.Udviklere bliver dermed i stand til at anvende et desktop Java Development Kit, der er kompatibelt med Java-platformen i Nokias Communicator. Det bliver således muligt for dem at udvide deres eksisterende Java-baserede applikationer til enhederne ved at anvende de egenskaber og ressourser, som de allerede har.

IBM opgraderer samtidig WebSphere Studio Device Developer softwareprogrammer for at skabe et system, der er skrædersyet til effektiv udvikling og optimering af erhvervsapplikationer, der fungerer på Nokia Communicatorer. Ydermere kan erhvervskunder med en IBM Tivoli mobilløsning nu også anvende de samme styresystemer, som anvendes på pc’er, laptops og servers til mobile enheder gennem Tivoli Provisioning Manager og Tivoli Configuration Manager produkterne. Det forbedrer effektiviteten i den daglige ledelse af virksomheden, idet mobile enheder vil være i stand til at downloade konfigurationer og softwareapplikationer på eksempelvis flyet, uden forsinkelser da man ikke er afhængig af en fastnet-forbindelse til en server eller en PC.

"Pfizer har været kunde hos Nokia og IBM gennem længere tid, og har anvendt den forrige Nokia Communicator med salgsmedarbejder-automatiseringsprogrammer udviklede af IBM,” siger Elina Jaakovlew, salgsdirektør, Pfizer Finland. “Vi har været særdeles tilfredse med den smidige funktionalitet og øgede produktivitet, det har medført. Vores salgsstyrke behøver ikke længere at komme på kontoret for at raporterer eller opdaterer deres salgsdata. Det har også resulteret i en mere effektiv kundekontakt. Vi er spændte på at udforske den nye Nokia Communicator platform og introducere den i vores arbejde. Med den udvidede funktionalitet og let-anvendelig sikkerhed, vurderer vi, at den nye Nokia 9500 Communicator bliver et endnu mere populært redskab for vores salgsstyrke.”

"Effektiv service og vedligeholdelse er essentielt for success i vores branche. Ricoh har opdaget, at de ved at udstyre servicepersonalet med den forrige Nokia Communicator og med IBMs automatiseringsværktøjer til mobilt arbejde, har opnået en hurtigere reaktion på opkald vedrørene vedligeholdelse og en mere effektiv rute- og arbejdsplan. Vores personale i marken får deres opgaver sent direkte til deres Communicators, som de også burger til at rapportere udførte opgaver samt modtage yderligere instruktioner. Vi ser frem til at arbejde med Nokia og IBM med den nye Communicator produkt-familie og derved forbedre vores effektivitet yderligere" siger Claude Duvernay, marketing- og kommunikationsdirektør, Ricoh.

Denne erhvervs mobilits-platform giver udbydere af erhvervssoftware, så som Siebel Systems, mulighed for at skabe reel værdi for deres kunder i det mobile miljø. Siebel's Pharma forventer at udrulle et såkaldt branchedesignet automatiseringsløsning til salgsstyrker – der benytter den unikke kapacitet og fjernopkobling i den nye Nokia 9500 Communicators der blev lanceret i dag.

IBM's softwareløsninger gør det muligt for organisationer at tilbyde deres medarbejdere en velfungerende adgang til deres Siebel CRM applikationer ved at anvende IBMs førende førende egenskaber inden for trådløs e-business", siger Marty Sunde, Vice-President, Siebel Systems. "Det er en fornøjelse for os at udvide vores samarbejde med IBM ved at udbyde denne nye type mobile CRM løsning, som bliver nøglen til en stigende trådløs verden.”

”Nokia og IBM er et meget komplementært match, når det gælder udvidelsen af mobilitet i erhvervslivet”, siger Niklas Savander, Senior Vice President, Nokia Enterprise Solutions. “Vi har et langt samarbejde, der bygger på vores respektive styrker — Nokia som førende inden for mobilitet og enterprise voice, og IBM der er førende inden for e-business-løsninger. Vi er meget tilfredse med at se, at samarbejdet mellem IBM og Nokia resulterer i et bredt udbud af applikationer, redskaber og løsninger tilgængelige for virksomheder verden over. Sammen har vi en enestående og værdiful position inden for mobilisering af virksomheders kritiske processer og frigørelse af arbejdsressourcer, der kan føre til nye niveauer af produktivitet.”








ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site